Hvordan jeg arbejder med kortene

Tarot kaldes sjælens spejl. Det betyder at de kort du trækker, afspejler dit indre univers, ligesom et spejl på væggen afspejler dit ydre.

 

På den måde kan jeg, via kortene, pejle mig ind på, hvad der rører sig inden i dig.

 

Vi arbejder med kortene på den måde, at jeg, ud fra de kort du trækker, stiller dig en række spørgsmål, så du gennem en samtale (ledet an af kortene kan man sige) kan føle, hvad der foregår inden i dig og på den måde får nogle redskaber til at komme videre.

 

Du kan stille konkrete spørgsmål til kortene, få vendt et dilemma, få hjælp hvis du skal vælge mellem flere muligheder eller du kan få et øjebliksbillede af, hvor i livet du befinder dig lige nu og få et godt råd til det næste skridt på vejen.

 

Kortene kan også bruges til tolkning af drømme. Til det har jeg lavet et specielt drømmeoplæg, som kan hjælpe med tolkning af de symboler, som optræder i drømmen.

 

Nogle folk fortæller mig at de er bange for at få lagt kort og spørger, om jeg kan se død og ulykke – det kan jeg ikke!!!!

Kortene afspejler dine indre energier og kan vise dig vejen til at udnytte dit liv mere optimalt….

Så hvis du godt tør at kigge på dig selv, er der absolut intet at være bange for.